Forsiden
Læs dagligt relevante nyheder omkring emballage, mærkning og pakning på vores søstersite:
PACKobserver.dk
01.08.11: Midt i juli lancerede Europa-Kommissionen en debat om kommende salgsfremstød og oplysningskampagner for landbrugsprodukter fra EU. Med offentliggørelsen af en grønbog om dette emne vil Kommissionen se nærmere på, hvordan der kan udformes ”en mere målrettet og mere ambitiøs strategi for fremtiden” som det hedder, der kan gøre det mere klart for forbrugerne både i og uden for EU, hvilken kvalitet, hvilke traditioner og hvilken merværdi der ligger i europæiske landbrugs- og landbrugsfødevareprodukter. Alle interesserede kan bidrage til debatten.
Læs mere
14.07.11: Fødevarestyrelsen arbejder på et forslag, der skal tillade salg af fødevarer efter udløbet af ”mindst holdbar til.” De Samvirkende Købmænd, DSK, der repræsenterer 1.500 købmandsejede dagligvarebutikker, er imod forslaget og afviser behovet for ændringer af de nuværende regler.
12.07.11: GEA Process Engineering offentliggjorde i går, at man har foretaget opkøb af det New Zealandske selskab Nu-Con Ltd. som er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling og installation af pulverhåndteringssystemer og fyldelinjer.
04.08.11: På det globale marked for kød er den mest vidtrækkende udviklingstendens fremkomsten af en ny klasse af forbrugere i Brasilien, Indien, Kina, Indonesien og andre hurtigt voksende økonomier, hvor forbruget af kød stiger dramatisk. Det fortalte David Nelson fra Rabobank International på et dedikeret seminar i Sealed Airs europæiske kundecenter i Paris.
05.08.11: Schweiziske Sidel, en af verdens førende udbydere af emballage- og pakkeløsninger til drikkevarer, lancerer nu sin nye Veloce ISD, der sikrer nøjagtig dosering og partikelintegritet til varmefyldning af drikkevarer med netop partikler.
03.08.11: Nye data fra den britiske supermarkedskæde Sainsbury's afslører, at Storbritanniens biscuit-, eller kikse- og småkageelskere har gumlet sig igennem hele 141 millioner pakker med disse produkter i løbet af det seneste år, svarende til 11,7 mio. pakninger købt hver måned, 2,7 mio. om ugen, 542.000 pr. dag, 22.596 i timen og 376 pakninger i minuttet. Tallene afslører endvidere, at nationens foretrukne følgesvend til at dyppe i teen er den ydmyge digestive - der sælger næsten 17 millioner pakninger om året.
01.08.11: Fra midt i juli måned har kunderne i Irma kunnet vælge mælk, der skal udmærke sig ved at komme fra køer på én bestemt gård, nemlig Gyrup i Thy. Men den adskiller sig også på en anden måde. En karton med Gyrup Gårdmælk er modsat anden mælk nemlig ikke standardiseret. Derfor varierer fedtprocenten efter køernes kælvningstidspunkter, af årstider, vejr og foder. Det betyder ifølge supermarkedskæden at fedtindholdet varierer, almindeligvis mellem 3,0 og 4,5 procent.